Horslunde Landsbyordning
Skolen er en del af Horslunde Landsbyordning, sammen med bl.a. børnehaven og SFO'en.
Skolen ligger på adressen Pederstrupvej 22, 4913 Horslunde og ligger i gå/cykel afstand fra børnehaven, som ligger på Hans Fugls Vej 1.
I Horslunde Landsbyordning er der både dagplejere, børnehave, skole fra 0.-9. klasse, SFO og juniorklub. Ved skolen ligger den lokale sportshal og boldbane, som skolen benytter flittigt.

Plads til alle
Skolen har god plads at boltre sig på - både inde og ude. Skolen rummer en aula ved madboden, et stort torv ved indskolingen og et mindre torv ved mellemtrinnet.
Der er et godt udendørsmiljø med rig mulighed for varierende aktiviteter i pauserne, b.la. et stort klatrestativ og fodboldbaner.
E-wall
Udendørs er der en e-wall, som er en interaktiv skærm, der medvirker til at højne indlæringen hos eleverne.
Her kan man udføre øvelser i forskellige fag på eget klasseniveau. Underviserne og eleverne kan selv være med til at lave indholdet til opgaverne, og indholdet bliver lavet på iPads.
Samarbejde skaber sammenhold
På skolen er fællesskab vigtigt, og vi gør alt for at sikre tolerance for forskelligheder og et godt og kammeratligt sammenhold.
Samarbejde er vigtigt, og vi har et tæt samarbejde mellem skole og børnehave for at sikre, at børnene kommer trygt fra børnehaven og videre over i skolen.
Vi arbejder også tæt sammen med den lokale og meget aktive borgerforening om forskellige aktiviteter, som eleverne deltager i.

Kontakt
Horslunde Landsbyordning - Skolen | |||
Pederstrupvej 22, 4913 Horslunde | |||
Tlf.: 54 67 70 90 |
Mail: Ravnsborgafdelingen@lolland.dk |
Kontorets åbningstider | |
Mandag til torsdag | 08:00 - 14:00 |
Fredag | 08:00 - 13:00 |